Fireboy and Watergirl-stil-spil

De klassiske rum: lava, bassiner, håndtag og en rød og en blå dør.

Fireboy & Watergirl in The Light Temple

Fireboy and Watergirl: Ice Temple

Fireboy and Watergirl: Forest Temple Game

Fireboy and Watergirl 4 Crystal Temple Game

Fireboy and Watergirl 4 Crystal Temple

Fireboy and Watergirl: Forest Temple

To elementer, ét tastatur

Spillene her er fanlavede og inspirerede titler fra licenserede tredjepartsudbydere; ingen af dem er en officiel udgivelse af den originale serie, og intet på denne side er tilknyttet eller godkendt af seriens skabere. Det, de kopierer, er en af de bedste to-spiller-idéer, browseren nogensinde har haft. To figurer deler et tempel: den ene er lavet af ild og går gennem lava, men dør i vand, den anden er lavet af vand og svømmer, men dør i lava, og begge dræbes af det grønne slam. Hvert niveau er et rum med platforme, bassiner, håndtag, skubbeæsker, spejle og bevægelige elevatorer, som kun kan krydses ved at bruge begge figurer, fordi ildfiguren skal holde en kontakt, mens vandfiguren krydser det bassin, den åbner. Hvert niveau slutter med to døre, en rød og en blå, og udgangen åbner først, når hver figur står ved sin egen.

Betegnelsen samler alle spil, hvis titel bruger parrets navne, vendingen ild og vand eller enkeltordsvarianten. Fanspillene er ærlige om, hvad de er: de samme regler i et nyt tempel, en skov, en ø, en ishule eller en verden fuld af zombier og dinosaurer, nogle gange med parret tegnet om som stregfigurer eller klodsede avatarer, og de genfortæller intet, fordi originalen aldrig havde en historie at genfortælle. Det, de beholder, er det, der betyder noget: at ingen af figurerne kan klare et rum alene, og et niveau, som den ene kan løse uden den anden, er et niveau, fanstudiet har lavet forkert. Siden to player games er den bredere hylde for co-op på ét tastatur på tværs af alle genrer, og platformer games er hjemstedet for det hop-og-klatre, der ligger under, med én helt og ingen makker at vente på.

Kategorier:2 spillerePlatformspil

Solo, co-op og hvad niveauerne kræver

Spillene er bygget til to personer ved ét tastatur, med piletasterne til den ene figur og WASD til den anden, og sådan er de bedst. Spiller du alene, skifter du mellem de to, og opgaven bliver et spørgsmål om rækkefølge: parkér ildfiguren på kontakten, gå vandfiguren over, og find så en måde at få ildfiguren med over. Begge måder er lige gyldige, og solo-versionen er et rigtigt puslespil, mens co-op-versionen er en samtale. Niveauerne starter som enkle gåture og vokser til rum, hvor en kasse skal skubbes ind på en plade, en lysstråle skal ledes gennem spejle, og en elevator skal times, så begge figurer kører med den samtidig, og de ædelstene, der ligger spredt i rummet, er den valgfrie score.

Fanvarianter ændrer temaet mere end reglerne. Et skovtempel tilføjer lianer og hængebroer, der gynger, en ø tilføjer tidevand, der stiger og falder efter en timer, og en overlevelsesvariant med indsamling af forsyninger, en ishule tilføjer glatte gulve, der bærer et hop længere end tilsigtet, og krystal- eller lystemplerne tilføjer spejlgåder, hvor en stråle skal bøjes gennem flere vinkler for at nå en sensor, før en dør åbner. Et par titler bytter parret ud med stregmænd eller klodsede avatarer, en eller to laver det om til en rulle-bold-bane, og en håndfuld tilføjer et tredje element eller et monster, der patruljerer en korridor. Den puslespilsmæssige side af genren, med kontakter, plader og tankegang om rækkefølge, ligger tæt på escape games og puzzle games, og den fysiske side, med timede hop over lava og slam og elevatorer, der skal gribes, hører til ved siden af obstacle games.

Kategorier:Escape-spilPuslespil

Taster, telefoner og hvem det passer til

Et tastatur er det naturlige hjemsted. På en computer giver de to sæt taster hver spiller sin side, mellemrumstasten er sjældent nødvendig, og et niveau tager et par minutter, når idéen er klar, selv om de senere rum kan tage et godt stykke snak, før det første træk falder. På en telefon tilbyder spillene skærmpile til den aktive figur og en knap til at skifte, hvilket fungerer til den solospillede måde, men gør co-op-versionen akavet, fordi to tommelfingre på én lille skærm støder sammen og blokerer udsynet; en tablet fladt på et bord med en spiller på hver side er mobilkompromiset, og det fungerer bedre, end det lyder. Intet installeres, ingen konto er nødvendig, og niveauets fremgang gemmes i browseren, så et tempel kan færdiggøres over flere gange, og et niveau, der satte dig fast, kan genoptages efter en nats søvn.

Hylden passer lige godt til børn og voksne, og det er en af de få genrer, hvor en forælder og et barn spiller som rigtige partnere i stedet for at den ene ser på den anden, fordi gåden kræver to hjerner lige så meget som to sæt taster. Intet slår igen, en død er en genstart fra døren, og slammet er den eneste rigtige fare, så unge spillere er trygge ved det; de senere spejlniveauer kræver ægte planlægning, som ældre spillere nyder, og antallet af ædelstene giver en completionist noget at jage. Siden adventure games har de historiedrevne platformspil med én helt og et længere forløb, water games har bassin- og strømgåderne uden ildhalvdelen, og stickman games har varianterne, hvor parret er byttet ud med et par stregfigurer og de samme to døre.

Kategorier:Eventyrspil