Rumvæsensspil

Du flyver tallerkenen: strål køer op, undvig hæren, kom hjem.

Ufo Run

UFO Shooting Game

Ufo Mars

UFO Attack

UFO IO Armada!

Survival UFO

Invaders, besøgende og spilleren i tallerkenen

Aliens har været arcadespillenes standardfjende, siden de første maskiner fyldte skærmen med rækker af nedstigende invaders, og betegnelsen hælder stadig den vej: en stor del af hylden handler om at skyde på ting, der er kommet ned fra himlen. Men temaet er blevet meget bredere end maskinen. I mange spil er du selv alien og bortfører køer med en traktorstråle, styrer en tallerken gennem en by om natten eller forsøger at komme hjem fra en planet, der ikke vil have dig der. Andre bruger aliens som et puslespilelement, en sød følgesvend eller en landbrugsnbo med for mange øjne, og et par stykker gør den besøgende til det ene på skærmen, man slet ikke kan skyde på. Det, spillene har til fælles, er følelsen af noget, der ikke er herfra, hvad enten det er en trussel, en joke eller en ven.

Hylden overlapper flere naboer, og det hjælper at vide, hvor grænserne går, før du begynder at browse. Alt, der foregår uden for atmosfæren, ligger på rumspil-siden, som rummer raketterne, stjernekortene og dockingspuslespillene, uanset om nogen nogensinde lander. Den rene skydning ligger tættere på skydespil og, når kameraet sidder bag våbnet, på first-person shooter-spil. Væsener, der bare er store og fjendtlige uden et rumskib, hører til under monsterspil, uanset hvor mange tentakler de har. Det, der bliver her, er alien selv: tallerkenen, invasionen, bortførelsesstrålen og den lille grønne besøgende, der enten er fjenden eller helten, alt efter hvilken side af skærmen du starter på.

Kategorier:Skydespil

Skydespil, forsvarslinjer og bortførelsesløb

Den klassiske form er det faste skydespil: rækker af invaders stiger ned, du glider langs bunden af skærmen, og tempoet stiger, efterhånden som rækkerne tyndes ud. Moderne versioner tilføjer power-ups, bossbølger og lodret scrolling, men rytmen er den, spillere lærte for årtier siden, og den holder stadig i en browsertab. En anden gruppe gør invasionen til et forsvarsproblem: aliens marcherer mod en base, du placerer tårne eller tropper i deres vej, og strategien ligger i placeringen snarere end i sigtet. De spiller som forsvarsspil-siden med en anden fjende på, og et par stykker låner bølge-efter-bølge-strukturen fra survival-spil, hvor spørgsmålet ikke er, om basen falder, men hvor længe den står.

Bortførelsesspillene vender kameraet. Du flyver tallerkenen, svæver over en gård eller en by og stråler det op, som banen kræver, mens hæren nedenfor forsøger at skyde dig ned. De er ofte korte, fjollede og bygget til én knap, hvilket gør dem gode på en telefon og nemme at give videre til et barn. Ved siden af dem ligger runners med en alien i hovedrollen, platformspil på mærkelige planeter og fysikpuslespil, hvor et lille grønt væsen skal skydes, hoppe eller droppes i mål. Retrospil-siden har pixelæraens skydespil, hvis det er maskinfølelsen, du er kommet for, og arkadespil dækker pointjægerne i alle temaer, når alien kun er kostumet.

Kategorier:Arkadespil

Telefoner, tastaturer og hvor uhyggeligt det bliver

De faste skydespil og tallerken-spillene er hyldens bedste på en telefon: én tommelfinger glider skibet, skydningen er automatisk eller et enkelt tryk, og en runde passer ind i et minut. First-person- og forsvarsspillene vil have en mus eller et tastatur, hvor sigtning og placering er hurtigere, og skærmen har plads til både kort og menu på én gang. Alt kører i browseren uden noget at installere; et spil, der pauser på sin første skærm, indlæser ressourcer, ikke en download. De fleste runder er så korte, at et nederlag næsten ikke koster noget, og highscore-løkken er grunden til, at spillere bliver ved med at vende tilbage til et design så gammelt som dette. Fremskridt i de længere forsvarskampagner overlever som regel, at du lukker fanen.

Tonen varierer mere, end mekanikken gør. De fleste alien-spil er tegnefilmsscience fiction: lyse tallerkener, googly eyes, laserlyde og en game over-skærm, der nulstiller uden ceremoni. Et par stykker hælder mod uhygge med mørke gange, et uset væsen og en lommelygte, der bliver ved med at flimre; de ligger tættere på horrorspil-hylden og siger det selv på deres egne sider, så et blik på skærmbillederne fortæller dig, hvilken slags du har åbnet. Børn kan som regel godt lide den muntre ende, og bortførelses- og invader-spillene har slet ikke blod, kun en sky af pixels, når en tallerken går ned. Spillere, der vil have den mekaniske side af science fiction uden væsenerne, bør prøve robotspil, og basebyggeriet uden invasionen har mere plads under strategispil.

Kategorier:SkrækStrategispil